AnyDay Comfy Garn
Vigtigt! Når du strikker eller hækler med chenillegarn som Comfy, skal du altid binde en stram knude i hver garn-ende for at undgå løse fibre. Du kan også ganske forsigtigt brænde enden af garnet for at få garnet til at smelte og dermed lukke tråden af. Gentag dette hver eneste gang, at du skifter til et nyt garnnøgle, og sørg for at gøre det løbende.
Garnets unikke blødhed gør det oplagt at bruge til børne- og babydesigns, som fx en blød bamse eller et blødt tæppe til børneværelset eller barnevognen. Comfy er også idéel til en blød pude, puf eller et tæppe til sofaen. Du ser hurtigt resultater med Comfy, da det strikkes på pind/nål 6-7 mm. Garnet fås i alt lige fra sarte pasteller og klassiske bamse-farver til fine interiør-farver. Garnet kan vaskes i maskine. Husk blot at binde eller brænde alle garn-enderne før vask.